Forex Lufthavnen

Forex fr tre vekselkontorer i CPH Det er jo desvrre ikke FOREX som vi kender fra Danmark og Sverige som bner i Kastrup Lufthavn. Jeg er overbasket sobre em lufthavnschefen kan vre prazer em f de dyre forexchange (de Italien) para Kastrup. De tager min. 10 eu gebyr para no veksle penge. Lige som der snyder vores turister p Strget i Kbenhavn. S kre alle, mantenha o telefone na Internet e não deixe de usar o metrô na estação de metrô. Comentários estão fechados. SG I VORES ARKIV LS DET SENESTE MAGASIN HERMeddelelser NYT FORA - Historie 18-01-2017 P opfordring har vi beslutte at oprette foret Historie. Du finder det nye historiske fóruns sob Politik, Kultur amp Samfund. Dindebat. dkforum170-historie I det nye for Historie, kan du vende verdenshistorien. Debattr om alt lige fra 2. verdenskrig til slaget ved Dybbl Mlle, Den Kolde Krig, Vikingetiden, Romerriget, até historiske personer som Napoleon, Mao, Csar, og historiske projekter som Den kinesiske mur, Área 51. Hrer det historien til, s hrer Det hjemme ela. Tag godt imod det nye para Jubii Debat Hvding Emnet er arkiveret og er nu lukket para yderligere svar. Kopier og del linket Niels-Henrik Jensen var para nylig p vej til den grske Mytilini p to ugers ferie, da han fik valutakursen galt i halsen i Kbenhavns Lufthavn. Normalt veksler han ellers hos. Sin rejsevaluta i egen banco eller hos Forex p Kbenhavns Hovedbanegrd, homens denne gang var det hos American Express i lufthavnens afgangshal, em han ville forvandle kroner til euro. Og det viste sig at blive noget dyrere end forventet. Ls ogs: Pas p faldgruberne, nr du bruger dit betalingskort i udlandet Para American Express vekselkurs para euro ligger p 7,80, mens Danske Bank samme sted holder sig til 7,60, og Nationalbanken siger 7,59. Jeg tnkte, no det godt nok var en hidsig kurs. Homens jej kunne jo bare have kigget p skiltet. Der stod det jo klart og tydeligt, fortller Niels-Henrik Jensen. Artiklen fortstter efter annoncen Forskellen p de para banqueiros kurser betyder, no hvis du som rejsende vil kbe para 2.000 kroner euro, kommer du til em betale 50 kroner mere hos American Express end hos Danske Bank. Begge steder betaler du i vrigt et gebyr p omkring 35 og 40 kroner for no veksle, s prisforskellen er ikke e udtryk para, no American Express ikke tager noget para transaktionen. Der Bekonkurrence Fra Kbenhavns Lufthavn forlyder det, no vekselfirmaerne og bankerne inden para visse grnser har fri prisstning. Det er vigtigt, fordi prisen er et konkurrenceparameter para dem, og hvis du sammenligner med andre europiske lufthavne, vil du se, at specielt Danske Bank, vi har herude, har endog meget konkurrencedygtige priser, siger Sren Hedegaard Nielsen, der er pressechef i lufthavnen . Til sprgsmlet om, hvorvidt lufthavnens rejsende fr en rgerlig oplevelse, nr de ser forskel p vekselkurser i banker, der ligger 200 metros fra hinanden, siger Sren Hedegaard Nielsen: Annoncrbetalt indhold fra Nordea Guia: Sdan styrer eksperterne deres egen opsparing Det er jo s resulttatet Af den frie konkurrence, og i bund og grund doniver vi bare kunderne et valg. Sdan er det i vrigt p de fleste andre omrder herude i shoppingcentret. Ls ogs: Sparetip: Skal du betale med kort eller kontant p ferien Konsulent i den uafhngige bankportal Mybanker Peter Jensen ser ofte visse banqueiro tage en hjere kurs end andre. Han opfordrer generelt rejsende til at have s f kontanter med hjemmefra som muligt. Para det frste er det et sikkerhedssprgsml ikke at slbe rundt p s mange penge. Para det andet slipper du para massa mnter, som du alligevel ikke kan bruge til noget - mnter er ogs en slags gebyr. Por favor, informe-nos sobre o cartão de crédito Visa, MasterCard, fordi du som regel fr en bedre vekselkurs. Han anbefaler ogs rejsende, der skal flyve fra danske lufthavne, em tjekke, hvor valutakursen er lavest, e ogg hbyke gebyrer der tages para no veksle. Nste gang Niels-Henrik Jensen skal rejse, klarer han sin valutaveksling e andet sted end i Kbenhavns Lufthavn. S bliver det i min lokale banco eller i Forex p Hovedbanegrden, hvis jeg ogs gratis kan veksle tilbage, hvis jeg har penge tilovers efter ferien. Politiken se pronuncia no f en kommentar da American Express. Redaktionen anbefaler: Pas p faldgruberne, nr du bruger dit betalingskort i udlandet Sexo feminino: Amalie og Mads mangler stadig deres kufferter Valuta-uro: Se hvor ferien er blevet dyrere og billigere EUA-evento: Hold ferie med huset p ryggen Ferieflde: Stor forskel p kurserne i udenlandske hveautomater Sparetip: Skal du betale med kort eller kontant p ferien Charterselskabernes maskotter har solgt mais de 40.000 cder Seneste fra sektionen Flyet der forsvandt: Narendran mangler svar p, hvorfor hans kone skulle d om bord p MH370 Flyselskab katapulterer sig op Ad top 10-listen i Kbenhavns Lufthavn tirsdag 17. januar 2017 Tttere end nogensinde: norueguês e uma loja norueguesa de teste norueguês norueguês e comercializado. EUA-flyvning. Igen. Torsdag 29. dezembro 2016 Ny flyrute bringer dig fra Australien til Europa uden mellemlanding fredag ​​23. dezembro 2016 Mest lste Nu kritiserer Merkel curvado Trump Den tyske forbundskansler anklager den amerikanske prsident para no mistnkeliggre mennesker alene p grund af deres tro eller oprindelse. Af Kjeld Hybel Den tyske kansler, Angela Merkel, kritiserer nu para frs gang den amerikanske prsident i fuld offentlighed. Det sker efter, em Donald Trump har forbudt folk fra syv muslimske lande no rejse ind i EUA, der fr kansleren até svinge pisken. Merkel gr det gennem sin talsmand, Steffen Seibert, der siger: Hun er overbevist om, no sel i den ndvendige, beslutsomme kamp mod terrorisme kan det ikke retfrdiggres em mistnkeliggre mennesker med in bestemt oprindelse eller tro. Para frste gang siden Trumps indsttelse talte Angela Merkel i gr i telefon med prsidenten. Um dos melhores da Europa, em Merkel havde langet ud efter Trump. De talte mest om Nato, har Steffen Seibert forklaret. Og det eneste, de i den forbindelse kunne blive enige om, var, na Nato-partnerne fortsat er uenige. Men Merkel benyttede ogs anledningen até sige sin mening om indrejseforbuddet, oplyser Seibert nu iflge det tyske nyhedsbureau DPA. Merkel lgger sig med sen kritik i halen p en rkke statsledere og udenrigsministre, som eu mero eller mindre direkte vendinger lufter deres betnkelighed ved Trumps stramme udlndingekurs. Den tyske regering vil efterprve, hvilke konsekvenser Trumps dekret vil f para tyskere med dobbelt statsborgerskab. Og Tyskland vil reprsentere sine egne statsborgeres interesser, hvis det bliver ndvendigt i en tvist med USA. Eu vejo para o governo Genevekonventionen det internationale samfund até a modtage krigsflygtninge af humanitre rsager, mindede kansleren Trump om i telefonen. Eu estou atuando nos Estados Unidos e na Alemanha, na Alemanha, na Alemanha. Ogs Sigmar Gabriel, socialdemokrat og ny tysk udenrigsminister, har iflge Der Spiegel udtalt, em det er vores pligt no modtage flygtninge fra krigsomrder. Sigmar Gabriel sagde efter Trumps edsaflggelse som prsident, em den strkt nationalistiske tom i hans indsttelsestale doador svage mindelser om den politiske retorik, de konservative og reaktionre brugte i 1920erne. Det er nppe para myget sagt, em Angela Merkel og Donald Trump allerede nu tegner sig som hinandens modpoler p den verdenspolitiske cena. Mens Trumps indsttelse blev transmitteret til det meste af kloden, valgte Merkel at tage p kunstudstilling og beundre malerier af blandt andre Monet e Munch p et nyt museum i Potsdam i stedet para se fjernsyn. Trump har p sin side flere gange angrebet Merkel, senest i et interview med Bild og The Times, som blev bragt para godt en uge siden. Da sagde han blandt andet, em Merkel kan vre skyld i, no andre lande mske flger Storbritanniens exit af EU. Jeg mener, em Hun Begik en katastrofal fejl, og det var em tage alle de illegale flygtninge ind. Du ved, em tage imod alle de folk, hvor end de nu kom fra Nenhum. , Sagde Donald Trump. Og han tilfjede: Hvis flygtninge com o vlte ind i forskellige dele af Europa, tror jeg, det biver meget svrt no holde det hele sammen, para folk er rasende sobre det. Nu gentager Trump denne holdning i et tweet: Allerede under valgkampen angreb Donald Trump, depois de tyske kansler og gav hende blandt andet skylden for terrorangrebet i Paris, fordi Merkel - iflge Trump - havde ladet terrorister slippe til Europa med flygtningestrmmen. Heldigvis er vi da nogen, der afviger fra Politikens moralske hysteri Hvis alle var som Politikens kernelsere, ville alle arbejde, vre sunde, slanke overskudsmennesker, der lavede spndende egnsretter og lyttede até Radio24syv fra motionscyklen. Det er vel nok rgerligt, no hele befolkningen ikke er som Politikens Djf-kernelsere og kernefamilier. Dem, der bor i eget hus, som altid er rengjort og lugter af hjemmebagte ko (soletrado) boller, og hvor de tre brns 12-higher luftes om forret p Facebook sammen med fars og mors hvilepuls p 60 og hjemmet, der er fyldt med Politiken Plus-loplukkere até 200 kroner stykket og hvor de 3 uger p en eksotisk med kendisguiden snart er en realitet. Endnu en gang skal vi hre om en eller anden, der, qua sit eget arbejde, synes, det er p grnsen til det uansvarlige at vre barn af og blive far som 50. Skal vi ere sg rundt og ter det drligt sobre det Eller skal Vi ter det drligt sobre, no vi ikke motionerer, ikke spiser sundt, ryger og s videre, som Politikens lsere Faktisk er det rgerligt, em todos os aspectos, Politikens Djf-kernelsere - og kernefamilier. Hvis alle danskere var det, ville vi jo slet ikke tem nogen helbredsproblemer i det ganske land. Og heller ingen skilsmisser nu hvor sexologen jo har sagt i Politiken, no modo det er p em sammen ew ls de seksuelle problemer. Ja, du lste rigtigt det er p mode. Som om folk ikke har gennemtnkt sagerne, fr de rio kernefamilien op med alt hvad det medfrer af kaos. Hvis alle var som Politikens kernelsere, ville alle ogs arbejde, vre sunde slanke overskudsmennesker, der lavede spndende egnsretter og lyttede até Radio24syv p motionscyklen. Der ville ingen kriminalitet, 2-higher, ungdomsarbejdslshed, fattige, fede eller rygere findes. Og alle ville tem fet de tre raske poder p de fem r fra 27 de 32, hvorfor karrieren og sexlivet selvflgelig ville vre blevet kickstartet igen, med orgasmer s store, no ens endorfinniveau kunne redde en fra fogo depressor. Min min. Dde, mens jeg var 25 r, homens han var e deus longe. Der er rigtig mange fdre, som aldrig skulle tem haft brn, og der er rigtig mange unge fdre, som ogs dr, fr ungerne er 25. Men igen, alugar estatísticas de férias em vre en ldre longe, ryge og spise usund bravo . Og Politiken vil lrdag efter lrdag fortlle dig, hvad du br gre para a vre en rigtig god borger. Jeg kender rigtig mange folk, der kmper med usund livsstil eller er i usunde situationer rent statistisk (nogle er for eksempel skilte enlige mnd), og de kan bare ikke stoppe eller ndre deres livssituation. De behver ikke Politiken até o forno de demolição, eu estou de acordo com os meios de comunicação. Nogle er afhngige af at ryge, og det kan vre lidt svrt at forst, nr man aldrig selv og heller eng fra do om om gangskreds gudskelov ryger, og er fede, men alle dyrker en eller anden solosport. S kunne man forestille sig, no man fandt nogle mennesker og de findes, skulle jeg hilse og sige som er glade para deres statistisk drlige liv Ogs selv om Politiken tydeligvis ikke er det. Hvorfor ikke skrive lidt om dem Hvorfor er livslngde en kvalitet i sig selv I Danmark alavanca vi lige nu e liv, der ikke fandtes para fem r siden, og alt forandrer sig i en rivende fart. Livskvalitet har mange facetter, ikke mindst rent statistisk. Heldigvis er der nogle, som afviger fra jeres evindelige moralske pladder, nogle, som ikke er som jer. Og det sjove er, no hvis de ikke er para religiete leler brune i huden, har de ogs lov til at vre her selv om de belaster sundhedssystemet, skolesystemet, skattesystemet og s videre. De er alt det, anotar patches de bônus Politiken Plus ikke er. Og det er godt nok surt for jer. Para v, hvor I synes, no skulle tage sig sammen. Definir eu lyset af den specielle politiske situação p kloden skulle I mske prve no lefle para andre end jer selv e og stikke fingrene i mulden, som det visto hedder. Forfatteren og debattren Carsten Jensen mener, em den humanitre krise, vi str i, ikke er flygtningenes, homens vores. Vi levá-lo e pergunte-me com o melhor amigo, mais que o que é o que você está procurando ?!!!!!!!!!!!****************************************************************************** Da den svenske tv-journalista Fredrik nnevall 26. januar stilles for retten i Malm anklaget para menneskesmugling, rejser retssagen imod ham en hel rkke af vor tids mest brndbare sprgsml. Tilsyneladende er nnevalls historie et eksempel p civil ulydighed, alts historien om en borger, hvis samvittighed tvinger ham p konfrontationskurs med loven. Men der gemmer sig ogs en anden historie. Det er historien om et fr og et efter, og dette fr og efter er sommeren 2015, hvor flygtningestrmmen fra Mellemsten og Afrika eksploderer og i den folkelige bevidsthed antager karakter af en invasão, samtidig med em Den Europiske Unions handlingslammelse varsler et Kommende sammenbrud. Pe sommeren 2015 var Sverige bermt para o pecado com o poder para fremmede og flygtninge, i dag lukker landet i nd sine grnser. Pe sommeren 2015 ville verden definiu p Fredrik nnevall som p en typisk svensker. Efter sommeren 2015 slber hans eget land jam i retten anklaget som kriminel. Vi befinder os midt imellem para historike epoker, den bne drs og den lukkedes, og retssagen mod nnevall er et udtryk para brudfladerne imellem dem. Fredrik nnevall er jornalista. Han er ikke rejst ud para personligt em opleve verden. Hans reportager er hverken nogen dagbog eller selvafprvning. Hans jne tilhrer den avis eller tv-station, der har enviar presunto af sted p en bunden opgave. Han er vores vidne til verden. Journalisten skal fortlle sandheden, mais novos, mais novos, mais velhos, mais velhos, mais velhos, mais velhos, mais velhos, mais velhos, mais velhos, mais velhos, são bem-vindos. Vores menneskelige natur fremmed Er det ikke et selvbedrag, em det er muligt em st p tre skridts afstand af verden og blot njes med at betragte den Det afgrende jeblik para Fredrik nnevall indtrder, da han i Athen sidder over para en syrisk dreng p 15 r Abed, som er flygtet fra krigen. Drengen skal rejse videre op gennem Europa, men er tydeligvis skrmt ved den hasarderede flugtplan, hvor han fra e hjtliggende punkt skal springe ned p ladet af en lastbil i fart. Tag mig med jer, siger Abed til nnevall. Nnevall beder freelance-fotograf Clas Elofsson om no slukke para kameraet. Han har brug for et jebliks ro til at tnke sig om. Men kameramanden opfatter scenen p en anden mde. Det it er simpelthen alt para god en historie, der udspiller sig lige para jnene af dem, og hvis dramatik kun forhjes af, em den ogs involverer journalisten selvário e mais longo presunto para et afgrende valg. Er det presset fra det rullende kamera, der fr nnevall até lynhurtigt at beslutte sig. Skal man tro nnevall, er det ikke en impulsiv beslutning. Det er hverken jeblikket, kameraet eller situationen, presunto preso. Eu politiforhret forklarer han, no hvis han undlader em hjlpe drengen, vil dette svigt igen og igen hjemsge presunto: Hvorfor gjorde han ikke noget Det er hans samvittighed, der taler til ham, sknt han ikke bruger ordet. Fredrik nnevall har et mrkt modstykke i journalistikkens historie. Det er den sydafrikanske fotograf Kevin Carter, der i 1994 vinder den prestígio Pulitzerpris, bl. a. Por causa do pecado no Sudão. F mneder efter at have modtaget prisen, der sikrer ham verdensbermmelse, begr Kevin Carter selvmord. I spekulationerne over rsagen til hans selvmord spiller et af hans fotografier de Sudan en vigtig rolle. Fotografiet viser en udmarvet pige, der p alle fire slber sig gennem rkensandet. Et halv snes meter borte er en grib landet. Gribben ser afventende p hende. Nr det udsultede barn kollapser, og udmattelsen vinder over den sidste livsvilje, er gribbens jeblik kommet. Kevin Carter venter ogs. Han hber p en dramatisk effekt, hvis gribben slr de store vinger ud. Men det sker aldrig. Efter 20 minutter i den brndende sol, tager han sine imagens, jager gribben bort og efterlader barnet, der i sandet fortstter sin besvrede kravlen. Midt i hyldesten, da Carter modtager Pulitzerprisen, er der ogs kritiske rster. Hvordan kunne han bare efterlade barnet Var han ikke selv som en grib p jagt efter bytte, unaturligt dv para pigens stumme bn om hjlp Eu spekulationerne sobre rsagerne até Kevin Carters selvmord fremhver mange, em han var traumatiseret af alle de grusomheder, han som fotoreporter havde Superação. Men var det ogs fotojournalistens ptvungne rolle som passiv iagttager, der slog ham ihjel Hvor begynder e menneskes ansvar Hvor tt p skal ofret para grusomhederne vre, fr vi er tvunget até o punho Og hvor langt borte, fr vi frikendes P sprog som dansk, svensk Og engelsk har ordet samvittighed flles oprindelse i latin og betyder en viden, man deler med et fllesskab. Man kan diskutere, om denne viden er instinktiv eller et produkt af opdragelse, men men funftion er i begge tilflde den samme. Samvittigheden er en vejledning i, hvordan mennesker lever med hinanden. Nnevalls dilemma er udvejslst. Han kommer enten i konflikt med sig selv leler meded svenske stat, som erklrer em manipulação som den, han er i med med em foretage sig, ulovlig. Det er kriminelt at bringe en fremmed, som hverken har svensk statsborgerskab eller tilhrer et af landene i Den Europiske Union, ind over Sveriges grnser. Nnevall er p vej ud i kriminalitetens tusmrkezone. Nr flygtningene nr vores grnser, tror vi allerede, no vi kender dem. Vi har set deres snderbombede byer p skrmen, vi har set dem stte over havet i overfyldte knap nok sdygtige bde. Enkelte ikoniske imagens de blevet hngende, en druknet 3-rig i brndingen med ansigtet skjult i det vde areia, e forbrndt celeiro med tomt stirrende jne, siddende p et stolesde. Et jeblik rykker det i os af ubehag, e stik af medlidenhed, em hurtigt overstet forskrkkelse. Skrmen er ikke nethinden. Diminuir-se e acabar por suportar, ikke kun et vindue til verdens tragedier, men ogs en beskyttelse mod dem, e slr af uvirkelighed skabt af afstande, der ikke kun er geografiske og kulturelle. Para os, é o que é gerador de kun har kendt til fred, er krigens of kun flygtige omflakkende skygger, hvis sndersprngte liv i ruinernes kulisser vi ikke magter at leve os ind. De kommer p besg i vores stuer, homens flelsesmssigt er de flere planeter borte. Men pludselig rejser skyggerne sig af ruinhoben. De gr vores motorveje. De fylder vores togstationer. Der er ingen kameraer eller beskyttende skrme mellem os og dem. Som em zombiehr samler de sig foran vores dre. Eller str de der mske som mennesker, uoverkommeligt ptrngende i deres krvende nrvr Det er i s fald det strste chok af alle. Zombier krver no omsorg, hjlp eller medflelse. De vil ikke flytte ind. De er ikke kommet para leve med os. De har ingen kultur, vi skal indleve os i. De kan ikke integreres, ja, ikke engang assimileres. De skal blot skydes ned. Med mennesker er det svrere. Flygtningesituationen bliver ofte omtalt som em humanitr krise. Men hvem er det, vi refererer til med udtrykket Krigens fordrevne og hjemlse Eller er det os selv, vi tnker p Vi med vores skrbelige, udsatte velfrdssamfund, som vi ganske vist indtil i gr ans for robuste, er det ikke os, der er de Virkelige de Hnden p hjertet: Havde vi valget mellem em zombiehr p march em gennem Europa em um milhão de moscas, cidade vi s ikke foretrkke zombierne Det var i 1991, New York Times-reporterense Elaine Sciolino fandt p udtrykket medlidenhedstrthed som en diagnosticar p den vestlige Rejeição dos verdes, bombardeio, bombas de água, bombas de água, barrancos e esgoto. Dengang handlede det om mediernes hjertelse fremstilling af menneskelige tragedier i sekundkorte sensationalistiske klip, der blev valgt para deres underholdningsvrdi snarere end muligheden para indsigt eller indlevelse. Reaktionen var uundgeligt afvisning eller medlidenhedstrthed. Man kunne selvflgelig altid vlge no slukke para skrmen. Men nu handler det om en anderledes udfordrende situação: no hjlpe eller afvise et menneske, der str foran dig. Pludselig er flygtninge ikke lngere, men en trussel, e Fredrik nnevalls dilemma er blevet vores alle sammens dilemma. Den store udfordring, então a civilização do europiske está localizada, é a melhor alternativa para o desenvolvimento de pessoas que vivem no mercado. Der skal robusted til, nr vi hvert r skal vre vidne til, no tre-fire Titanicer gr ned i Middelhavet, isr nr det er isbjerget i vore hjerter, de er lbet p. Er det ikke sandheden om den skaldte flygtningekrise Den egentlige humanitre krise er vores, ikke flygtningenes. Vi taler om en vrdikamp. Mellem hjre og venstre, som om det var to normsystemer, der blev konfronteret. Men i disse r oplever vi ikke en vrdikamp, ​​men et vrdisammenbrud. Enhver vrdi har en pris. Det koster at have principiante. Kombattanterne i vrdikampen er allerede blevet entain om det vigtigste: Principper skal vre omkostningsfrie. Hvis opretholdelsen af ​​et principe para hj en pris, m princippet, hvad enten det er menneskerettigheder eller pligten til at hjlpe, opgives. Kampen glder i dag blot den form, vrdisammenbruddet skal antage: beklagelsens eller triumfens. I en artikel i Dagbladet Informações skriver Slawomir Sierakowski, oposição de medalha de oposição, em skal vi redde demokratiet, m vi opgive indvandrere og flygtninge. Den politiske debat har fet en ny grundlov, som vi alle skal svrge p, fr vi bner munden: Vore dre skal lukkes para fremmede i nd. Danmark har under sob o n. Og gedehyrder da Somália, siger Asger Aamund, en falleret. Der kun mangler at tage det sidste politiske skridt para blider en fuldblods dansk Donald Trump. Begrundelsen for afvisningen kan vre hvad som helst, ogs liberal og progressiv. Frisindet kom ind som den mest fejrede vrdi i afstemningen om forhenvrende kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon. Os homens que ela fazia com que ela estivessem abertos para o andre kulturer, homens de agere stopskilt ved den danske grnse. Bikinien p stranden er frisindets nye nationaldragt med samme signalvrdi som em afvisende ryg, sknt bikinien befinder sig foran p brystet. Aleppos fdre, mdre, snner og dtre lader sig ikke integrere i danske knsrollemnstre. De todos os tempos, e em tilbagestende kultur. Det kan godt vre, em deres hjem er blevet bombet, homens selvagens de uoplyste mnd og kvinder bombe os tilbage til e patriarkalsk sistema, vi oplyste danskere para lngst har ladt bag os. Vi hverken kan eller vil rumme deres lidelser og bigotte snversyn. S bld videre, men gr det ikke p vores gulv. Kolonialismen er vendt p hovedet. Engang invaderede vi Afrika, Asien og Mellemsten med den begrundelse, em kontinenternes indbyggere stod p et lavere civilisationstrin end os. Med de bedre oplystes selflgelige ret trngte vi ind p deres formrkede kontinenter medbringende civilisationens ndegave, ogs selv om det ikke var fakler, vi bar i hnderne, homens vben. Eu dag fler vi ret til at afvise syriske flygtninge, afrikanske migrator eller afghanere med samme begrundelse. Eu não posso deixar de usar o formulário, o siger vi til dem, nr vi efter at have reduceret dem til en etnisk underklasse, hvis vrdier, religion og kultur konstant forhnes, konkluderer, vores altruistiske anstrengelser var forgves. Som indvandrere var I her p prve et rti eller tre. Eu concordei com ikke prven. Integração de um errado errado. Engang sparkede vi jeres dre ind. Nu smkker vi vores dre i, og det er nu som fr vores overlegne civilização, der giver os retten. Det er et stort nedrivningsarbejde, der venter i Europa. Vi skal alle tvangsindskrives i den afstumpethedens skole, der gr under navnet politisk realisme, homens det, vi kalder realisme, er ikke andet end e synonymous para triste velser i moralsk selvlemlstelse. Det demokratiske Europa, der aldrig bliver trt af em pberbe sig sine humanistiske vrdier, er i med med for blive et kontinent af ndelige selvskadere. Der er en grund til, no vi kalder det de laveste instinkter. De ligger dybt nede, fordi de er begravet sob mange lag af civilization. Kynikere hvder ganske vist, no civilisationen kun er en tynd fernis. Men de tager fejl. Tenho certeza de que é mais fácil que eu me torne um pouco mais claro, ou seja, diga o dinamite no sprnge den bort. Os homens nedrivningsarbejderne er get i gang. De sociale medier afslrer sig som forrelsens eksercerplads. Vi kommer nppe til at se brunskjorter marchere i gaderne, homens brugerne af sociale medier har allerede ifrt sig verbale skrremme. I Danmark har vi siden Muhammedkrisen fejret e ideal para ytringsfriheden, hvor alt ikke bare kan siges, homens ogs skal siges, og selv hadytringer fejres som mentalhygiejnisk ndvendige velser i verdens sundeste demokrati. Med valget af Donald Trump até o prsident i EUA har denne id om ytringsfrihed sejret endegyldigt. Den offentlige debat har fet direkte adgang til underbevidsthedens kloakker, mens den sidste rest af selvcensur begraves til hjlydt akkompagnement af kropsudladninger fra Facebooks og Twitters nedre regioner. Toneangivende danske intellektuelle har igennem 10 r forsvaret rheden. Hver gang nogen lftede rsten para no protestere mod hadretorikken, der altid p den mest monotone vis havde etniske og religise minorite som sit ml, var de der med deres pegefinger: I er fjender af ytringsfriheden Den Skaldt politiske korrekthed var i deres jne civilisationsens fjende nr . 1. Men mske var minoriteternes forsvarere aldrig fjender af ytringsfriheden, man blot fjender af ekstremismen, hvis verbale amoklb de fandt det ndvendigt at give et svar p. Eu dag, da deres ideer triumferer, er ytringsfrihedens militante forkmpere bemrkelsesvrdigt tavse. Hvorfor stod de ikke forrest i rkken med hvede arme, da Donald Trump blev indsat Hvor udnvner de ikke fredag ​​20. januar til ytringsfrihedens dag Eller indser de omsider, no aldrig var andet end hjreekstremismens nyttige idioter Da flygtningene i sommeren 2015 vandrede p motorvejene, Var der mange i Danmark, der reagerede som nnevall. Pensionister mdtes med medlemmer af berygtede indvandrerbander i samme spontane hjlpsomhed. Ogs senere fulgte de hjlpsommes skbne samme spor som nnevall. Forelbig 300 mennesker er blevet idmt betydelige bder, fordi en fremstrakt hnd til et menneske i nd anses som kriminel, og pudsigt nok demonstrador domstolene samme menneskesyn som professionelle menneskesmuglere. Et menneskeliv kan prissttes, og bdens strrelse afhnger af antallet af mennesker, du har hjulpet. 2.000 coroas por ndstedt. Da flygtningestrmmen stilner af, vokser en stttebevgelse frem. Venligboerne, der hurtigt tller 150,000 medlemmer, er strre end alle Danmarks politiske partier til sammen og under konstant anklage fra nogle af de samme partier para no udgre en godhedsepidemi, en selvspejlende flok af narcissister, hvis barmhjertighedsgerninger er skabt til re para selfien. Kampen er ikke slut. Ela i januar str en sydfransk olivenbonde, Cdric Herrou, anklaget para ilegal em hjlpe afrikanske migrator sobre grnsen fra Italien. Til trods for den voksende hjreblge er han blevet en folhehelt, og med sit selvforsvar tager han ordet ud af munden p nationalisterne. Jeg er franskmand, siger monsieur Herrou som begrundelse para sine ulovligheder, og hans forsvarsadvokat citerer den franske treenighed frihed, lighed og broderskab. Eu lokalavisen Nice-Matin er olivenbonden til myndighedernes raseri blevet stemt ind som rets mand. Lg mrke til avisens navn. Vi er i nrheden af ​​Nice, hvor en islamistisk terrorista sidste sommer myrdede 84 mennesker ved at kre en lastbil ind i en menneskemngde. Men de lokale ved godt, em ordene flygtning og migker ikke er synonyme med terrorista. Men afrikanske migranter, mennesker, der flytter sig uden frst at vre blevet skudt p Hvilken ret skulle de ter até a Europa Europa. Nej, de har ingen anden ret end den, em kommer fra sammenbrudte fremtidslse samfund, fanget i endelse krige, som vores sisyfoskamp mod terrorismo har pfrt dem, eller klimaforandringer, som vores oppumpede industri-og konsumkultur har fremkaldt, eller en korruption, vores Forfejlede udviklingshjlp har hjulpet med at institutionisere. Hyklerisk taler vi om den verdensorden, vi roser os af at have skabt, homens para flertallet af klodens beboere er det en verdens-uorden, og det er para na undslippe dens voksende kaos, migranterne springer para livet. Vor fire en halv milliard r gamle planet er evigt ung. Hvert r drikker den af ​​ungdommens kilde. Af de syv milliarder mennesker p Jorden er de tre milliarder sob 25 r. Midt i det hele ligger Estados Unidos da América, domineret af skrumpende hvide befolkninger e demografisk underskud med stigende gennemsnitsalder, hvor der i voksende hast bliver frre og frre i den arbejdsdygtige alder, mens flere og flere kollapser i lnestolen med fjernbetjeningen som sidste livskontakt. Det, vi oplever nu, er de gamles verdenskrig mod de unge. Eu sou o melhor amigo do mundo, eu sou o melhor amigo do mundo, eu sou o melhor amigo do mundo. Eu sou o melhor amigo do mundo. Eu sou o melhor amigo do mundo. De unge tabte ikke bare et valg, de tabte ogs deres egen fremtid til dem, der ikke har meget af den tilbage. Hjrepopulismen er gerontokratiets stormtropper, em militant gammelmandsbevgelse, der vil beg folkedrab p planetens ungdom og dens muligheder. De unge med livet foran sig skal drukne i havet, nedskydes p slagmarkerne, g til grunde i arbejdslshedskerne, eu kriminalitet og resignação, s gerontokratiet kan fastfryse tidens gang, mens de sidste sandkorn lber ud. Eu militante forbitrelse omstter hjrepopulisterne alderdommens lurende ddsangst til en stopklods para verden. Det er ikke Fstning Europa, de vil bygge, para ogs bag fstningsmure kan der udfolde sig et broget liv. Nej, det er Europa som e befstet mausoleum, de drmmer om, et plejehjem para nationalister, hvor grnende mnd i en sidste selvhvdelse bemander maskingevrrederne, nr bdflygtninge skal ofres til havet. Vi sger efter ngler til den nye hjrepopulisme mange steder i historien, homens det er alderdommens psykologi, derogiver forklaringen. Det er ikke ungdommens handlekraft, disse bevgelser appellerer til. Det er gamle mnds ddsangst, frygten for det store mrke, der omsttes til frygten for enhver forandring. Det kan godt vre, no hjrepopulistiske partier har yngre ledere og midaldrende partifunktionrer. De kan ogs sagtens rekruttere unge, homens flertallet af deres medlemmer er ldre mnd. Alderdommen er skubbet til side af livet, nu skubber alderdommen tilbage. Forbitrelsen har sin appel til tilsidesatte fra alle samfundslag, uanset alder, homens hjrepopulisternes protesto er s udsigtsls som de gamles mod dden. Globaliseret bliver der alligevel, uanset nationalisternes renssance, som ikke er andet end udtryk para rdvildhed. Mrsks containere vil fortsat krydse verdenshavene, Exxon pumpe olie, finanskapitalens fribyttere fortstte deres hensynslse jagt p altid kortlivede gevinster, bombefly slippe deres last over drligt bevbnede bnder i oprrske lande, titusinder af passagerfly efterlade deres kondensstriber p himlen, mennesker vre p evig vandring mellem kontinenter I uoprettelig drift. Nationalismen er oppe imod en fjende, der ikke lader sig besejre, homens nok styre, homens kun af en politisk vilje, der bryder med nationalismens selvskabte nrsynethed. Fremtidens vigtigste kampplads bliver skolerne, homens kun, hvis lrerne formr at holde fast i demokratiets kongstanke, em det er i klassevrelset, brn lrer at blive til andet og mere final konkurrencesamfundets mentale livegne, nemlig borgere, der forstr at omgs og lre af hinanden. Den udskldte skaldte rundkredspdagogik, som blev lagt por ter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, er kernen i opdragelsen til demokrati. E demokratisk samfund er en cirkel, hvor vi alle sidder med ansigtet vendt mod hinanden, og ingen har ryggen til, hverken i dv arrogance eller i den lammende misforstelse, de er unskede eller overfldige. Ingen, hverken en skoleelev eller en voksen borger, har nogen sinde rettet ryggen, fordi han blev hnet, i s fald kun i trods og uvilje. I demokratiet er skolen altid en samvittighedens skole og civilisationens strkeste skanse. Dens vigtigste gymnastiske velse, og det glder ikke kun i atletik, er en rank ryg. Det var franskmanden Alexis de Toqueville, der i 1830erne i en begejstret hyldest til Amerikas unge demokrati, skrev om de institutioner, hvor det, han kaldte hjertets vaner, blev dyrket, og hvor hjertet gres strre, og sindet udvikles gennem menneskers gensidige pvirkning af hinanden. Skolen er en af dem, og det civile samfund giver os muligheden for at skabe mange flere. En ny verdensorden kan begynde her. Det er den almindelige opfattelse, at mennesker, der gribes af panik, slr fornuften fra. Kun overlevelsesinstinktet tller. Men mske er det en fordom, at overlevelsesinstinktet udelukkende str i den enkeltes tjeneste. Mennesket er et socialt dyr, og hvem siger, at det ikke ligger i vores gener at rkke hnden ud og sammen forsge at redde fllesskabet fra undergang Og hvor generne ikke slr til, kan vanerne trde ind. At indve hjlpsomhedens gode vaner er bde skolens og civilsamfundets opgave. Der er ingen tvivl om, at rene 2015 og 2016 er det ttteste, Europa i mange rtier har vret p panik. 2017 begynder ikke bedre. Terrorisme, flygtninge, s populismens eksplosive fremgang, s angsten for populismen. Alting vakler, og der er ingen kort over fremtiden, blot et tiltagende mrke, hvor gadelygterne er get ud, og enhver m orientere sig ved lyset fra sin egen flakkende lommelygte. Velfrdsstaten, der ptager sig at opfylde en lang rkke af borgernes behov, ender mske ogs med at dmme os til passivitet, ikke i de mange sprgsml, der vedrrer vores eget individuelle liv, hvor vi nrmest er overbebyrdet med dilemmaer, men i de store afgrende sprgsml, der angr fllesskabets fremtid. Vi har vnnet os af med at diskutere fremtiden, fordi vi kun ser den som nutidens evige forlngelse. Vi har bosat os i en tidsmaskine, der hverken bringer os frem eller tilbage i tiden, fordi dens vigtigste opgave er at stte tiden i st. Alle taler om, at den tese om historiens afslutning, den amerikanske politolog Francis Fukuyama fremsatte, da Berlinmuren faldt, for lngst er blevet tilbagevist. Vestens liberale demokratier har ikke fundet deres endelige form, hvor alle grundlggende konflikter er lst, og tilfredsheden omsider er blevet flles horisont. Tvrtimod, vi er mere hjemsgt af konflikter og kriser end p noget tidspunkt siden Anden Verdenskrigs afslutning. Men sandheden er mske, at Fukuyamas tese uden at vre kendt af det store flertal alligevel bundfldede sig som en tillid til fremtiden og en forventning om ubrudt historisk kontinuitet, og det er denne ubegrundede tro, der nu har affdt en dramatisk tillidskrise. Jo mindre beredt vi er til pludselige uforudsete forandringer, jo mere disponeret er ogs vi for udbrud af panik. I mellemtiden er vi holdt op med at se os selv som et aktivt handlende fllesskab, men mere som et passivt modtagende, og derfor har vores raseri de umyndiggjortes typiske trk: Det er altid de andres skyld. Populisterne raser mod politikerne og en ikke nrmere definerbar elite, hvis omfang og magt fortaber sig i det uvisse, men hvis skyld der til gengld ikke behver leveres bevis for. For sent stilles sprgsmlet, hvorfor vi ikke selv gjorde noget, og nr det omsider stilles, er det kun signal til en inddt polarisering. Vi er med andre ord i frd med at opfylde kriterierne for det vrst tnkelige panikscenarie, hvor alle under en ydre trussel vender sig mod hinanden i stedet for at finde sammen. Den offentlige debat er blevet en retssal fyldt til bristepunktet med ophidsede anklagere, mens forsvarsadvokaterne er forment adgang. Bortset fra Frankrig er der dog endnu intet europisk land, der er get s vidt som til at erklre undtagelsestilstand. USAs nyvalgte prsident, Donald Trump, har konstant pegefingeren p panikknappen, og panikprsidentens uklare politiske program har alle undtagelsestilstandens karakteristika: Normaliteten er fra nu af suspenderet. Business as usual var i gr. Da jordsklvet ramte San Francisco i 1906, forsvandt lov og orden sammen med de bygninger, der et jeblik fr havde stet oprejst. Men det betd ikke, at den i forvejen hrdt ramte by druknede i plyndringer og mord. Katastrofen udlste hverken en desperat overlevelseskamp eller en blge af kriminalitet. Den gjorde det modsatte. Spontant begyndte fremmede at hjlpe hinanden og organisere mad og husly til dem, der havde mistet alt. Det var frst, da myndighederne gik i panik og satte hr og politi ind med tilladelse til at drbe, at kaos for alvor startede. Den amerikanske forfatter Rebecca Solnit har i bogen Paradise Built in Hell skrevet en katastrofernes historie fra jordsklvet i San Francisco til orkanen Kathrina i New Orleans, hvor hun viser, at mnstret er det samme, hver gang en strre katastrofe uventet rammer et samfund. Hjlpsomheden organiseres spontant, mens myndighederne gr i panik. Solnit taler ligefrem om en elitepanik, som str i modstning til befolkningens konstruktive reaktion, hvor overlevelsesinstinktet dikterer flles handling i stedet for panikkens hndgemng. P begge sider af Atlanten lever vi nu i en politisk jordsklvszone. Kan vi lre noget af Rebecca Solnits analyse Kunne det ikke se ud, som om det er professionelle panikmagere i begge lejre, der er med til at tale konflikten op og f modstningerne i befolkningen til at fremst som uoverkommelige Var Donald Trumps sortmalende tiltrdelsestale, da han blev indsat som USAs prsident, ikke en lang opremsning af de mange grunde til at g i panik i et samfund p afgrundens rand Men lrer reaktionerne p jordsklvet i San Francisco os ikke det modsatte, at vi hverken m undervurdere vores evne til at frelse os selv eller lgge re til dem, der taler os ned, fordi det meget ofte ikke er vores interesser, der ligger dem p sinde, men deres egne Magthavere har brug for en befolkning uden selvtillid, hvis de skal sikre deres egne privilegier. De populistiske bevgelser har brug for det samme, og det er derfor, de hele tiden adresserer vores flelse af usikkerhed og magteslshed. Uophrligt fortller de os, at vi str med ryggen mod muren i en nation, der er under et pres, som kommer bde udefra og indefra, og snart vil vre forvandlet til en afsvedet ruinmark. Men frygt har aldrig gjort nogen til strre mennesker eller fet dem til at tro p sig selv. Tvrtimod, nr de frygtsomme trygler om hjlp, fastholder de sig selv i umyndiggrelsen. Populisterne prsenterer sig som vores redningsmnd, men samtidig undergraver de vores tro p os selv. En strk mand kan ikke bruge et strkt folk til noget. Det er duknakkerne, der er hans eksistensberettigelse. Lad os tage konfliktens yderpoler. Flygtningene og de fremmedfjendtlige populister hvad skulle de egentlig have til flles Flygtningene har tabt alt, og det er ikke kun et bomberamt tag, der er styrtet sammen over dem, det er ogs den verden, de kender. Orienteringslse ankommer de til os. Men det er ogs orienteringslse mennesker, der afviser dem i stedet for at byde dem velkommen. De mennesker, der flokkes om de populistiske partier, bor ofte i randomrder. Fjernt fra magtens og modernitetens centre har de set arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forsvinde sammen med rdhus, sygehus og offentlig transport. Ingen bomber har haft dem som ml. Men de er passagerer p et skib, der er sprunget lk, og bestningen er for lngst get i bdene. Deres oplevelse af samtiden samler sig i en flelse af tab, og ligesom flygtningene ikke kan vende hjem, kan de heller ikke, for det landskab, de kendte, er forsvundet bag tidens horisont. Ligesom flygtningene er deres eksil ufrivilligt. De er emigranter uden nogen sinde at have krydset en grnse. Landet under deres fdder har forvandlet sig til ukendelighed, mens vandet bare stiger og stiger. De er ikke bogstaveligt truet af druknedden, men deres identitet har brug for et redningsblte, medmindre de vil opgive den rest af genkendelighed, nr de ser sig i spejlet. Det fllesskab, der engang fortalte dem, hvem de var, findes ikke mere. De populistiske bevgelser fungerer som sdan et redningsblte, et erstatningsfllesskab, fuldt af lfter, men uden den magiske formular, der skal bringe det tabte tilbage. Identiteten knudrer sig i stedet sammen om tabsflelsen. Den nyomvendte populist er et offer p jagt efter en gerningsmand, og demagogerne i spidsen for de populistiske bevgelser udpeger ham gerne. Lad os foretage et tankeeksperiment, som de fleste vil afvise som usandsynligt eller naivt. Lad os stille fremmedhaderen ved siden af flygtningen og sprge, hvad der skal til for at f dem til at tage i hinanden i hnden Kunne det vre den indsigt, at de begge har mistet deres verden, og at de enten kan bekrige hinanden i ruinerne eller sammen skabe en ny Sammen m de foretage et dristigt spring, men det er altid lettere at springe sammen end alene. De m holde op med at se sig tilbage og tnke sig som danskere og syrere. De m i stedet se frem og opfatte sig selv som fremtidsborgere. Kun hvis de beslutter sig for at bygge den sammen, har de en fremtid. De kan blive globaliseringens murersvende, tmrere, snedkere og arkitekter. Eller de kan blive globaliseringens drivtmmer, ilanddrevet stykgods p ukendte kyster, opslugt af brndingens svimle tumult. Fra dansker eller syrer til fremtidsborger, fra en identitet, der dikteres af rdder, til en identitet, der henter sin mening fra den fjerne horisont Det lyder som en krvende filosofisk velse at ndre s grundlggende syn p sig selv. Men i virkeligheden er det ikke svrere end at bne familiealbummet og betragte fotografierne af brn og brnebrn. Mange af os er forldre eller bedsteforldre, og de af os, der ikke er, indgr i netvrk, hvor brn spiller en rolle. Alt, hvad der krves af os, er den i forvejen kendte velse at trde et skridt vk fra os selv og indse, at livet fortstter i brn og brnebrn, ogs nr vi ikke er her mere. Brnene er p rejse hinsides en horisont, vi aldrig kommer til at krydse, men deres rejse er begyndt med os, og dens fortsttelse er ogs afhngig af vores valg og handlinger. Tanken om dden har sin egen mrke magnetisme, men dden selv er kun et pausesignal, og det standsede hjerte fortstter sin banken i ekkoet af utallige skridt, nr nste generation betrder broen til fremtiden. Det er brnene, vi br leve for, ogs de ufdte. Det er vor tids store imperativ, og diktatet udgr fra den benlyse rsagsforbindelse mellem klimaforandringer og folkevandringer. Hvor er den politiker, der ikke fremhver evig konomisk vkst som universallsningen p alle menneskehedens problemer De samme politikere, som besynger vksten, hvder ganske vist ogs, at det er politisk og konomisk selvmord, hvis vi bner vores grnser for flygtninge og fremmede. Men kloden er allerede i frd med at oplse deres selvmodsigende udsagn. Evig konomisk vkst er hverken en lsning for kontinenternes mange fattige eller for Vestens privilegerede f. Dagligt smuldrer vores livsgrundlag p en hjemsgt planet, hvis tlmodighed og overbrenhed med vores udskejelser ellers forekom uendelig. Kun krftceller kender til evig vkst, og krft ender altid med at tage livet af vrten, medmindre der bliver grebet ind. Men det, vi gr lige nu, er at tillade politikere og konomer at fremhve krftcellen som model for den forandring, der skal redde os. Vi taler om naturbeskyttelse, men Verdens Naturfond kan ikke redde den mest truede af alle dyrearter fra udslettelse, os selv. Klimaforandringerne er globale og nationalisme det ringeste selvforsvar. Populisterne prver at lukke en dr, der allerede er faldet af sine hngsler. Det er den lokalitet i tiden, hvor vi alle nsker at bo, fremtiden, som snart ikke vil findes mere, medmindre vi flytter vore selvopfattelse vk fra vkstens feberdrmme og forbrugerkulturens nu-bestemte hedonisme. Den populistisk iscenesatte modstning mellem folket og eliten er ikke andet end et vrtshusslagsml i katastrofens forgrd. Se i stedet dig selv som statsborger i fremtiden. S vil du ogs rkke flygtningen hnden, og han vil rkke dig sin, ikke for at tage noget fra dig, men for sammen med dig at bygge en anden fremtid. Vi behver ikke som fotografen Kevin Carter passivt betragte gribbene, nr de slr sig ned i venten p, at vi skal opgive vores livsmuligheder. Vi behver ikke lide af ddsangst p vores aldrende kontinents vegne. Vi er belejret af ungdom til alle sider. Det er vores store chance.